LJ Optik – Din lokale optiker i Odense

LJ Optik i Odense sætter den enkeltes behov i fokus. Vi tror på, at personlig rådgivning og individuelle løsninger giver det bedste resultat for vores kunder. Det er derfor afgørende, at vi har foretaget en grundig synstest af dit øje, har kendskab til din hverdag og andre oplysninger, som har indflydelse på dit syn. Det gør, at vi bedst muligt kan rådgive dig om dine muligheder og finde frem til en løsning, som passer til dine øjne, din stil og dine behov. Du vil hver gang blive mødt af den samme optiker i butikken, og du vil derfor altid blive betjent af en optiker, der kender til din situation.

Vi er fagfolk inden for briller og kontaktlinser

Hos LJ Optik er du altid i gode hænder. Vi, Lisbet (Optiker) og Peter (Økonomi), holder os løbende opdateret på nye kurser og videreuddannelse, så vores arbejde er af højeste faglighed. Det betyder også, at vi anvender den seneste teknologi, hvilket giver de mest nøjagtige målinger på synstest og scanninger, så du finder de rigtige glas eller linser. Vi kan blandt andet foretage udvidet synsundersøgelse DNEye scanning. Dette er en mere præcis scanning af øjet, som er tilegnet de personer, hvor kun det bedste er godt nok. Kig ned forbi og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Vi har mulighed for at tage et billede af din nethinde og bagsiden af dit øje, det kaldes et fundusbillede. Nogle øjensygdomme kan afhjælpes, hvis de opdages i tide, og her er fundusbilledet et meget hjælpsomt redskab, da det kan vise sygdomme i et tidligt stadie – endda tidligere end patienten selv har bemærket symptomer. Fundusbilledet kan opdage tidlige stadier af Grå stær, Grøn stær, AMD (øjenforkalkning) og andre sygdomstilstande som diabetes og forhøjet blodtryk. Billede som vi tager kan sendes til en øjenlæge, hvis du har mistanke om øjensygdomme. Ved at lade os tage billedet for dig, sparer du selv turen til øjenlægen.

Optiker i Odense – briller til forskellige behov

Vi har et bredt udvalg af briller, så der altid er lidt for enhver smag. Derfor vil du finde alt fra anerkendte mærker af højeste kvalitet til mere økonomiske briller i den lavere prisklasse i vores brilleforretning. Det vigtigste er ikke prisen, men hvad du skal bruge brillerne, linserne eller solbrillerne til. Derfor står vi altid klar til at give råd og vejledning, så du er bedst klædt på til at finde den helt rigtige brilleløsning for dig.

Kig ned forbi vores butik, så hjælper vi dig med at finde de helt rigtige briller.